tirsdag den 6. november 2012

Lakers and Vegas to come!

Så fik vi også oplevet Lakers kamp i går, på deres hjembane, Staples Center.
Det var helt klart en fænomenal oplevelse, jeg er ikke super interesseret i Basketball som Henriette er, men det var alligevel det hele værd på trods af det. Helt klart et must at opleve, nu man er i L.A.
Behøver jeg at sige at der var show for alle pengene, amerikanerne forstår virkelig at levere show på allerhøjeste plan. Vi sad på nogle af de øverste sæder, som skulle være de "dårligste", men åbenbart rigtig gode, "dårlige" pladser, hvis man spørger os. Der var rigtig god udsigt til banen, vi sad dog pænt højt op, og der var meget stejlt ned. Fik næsten højdeskræk af at sidde der i starten.
Dwight Howard var kampens spiller, han var helt fantastisk og scorede nogle super blærede mål! Kobe Bryant skuffede mig lidt, altså han var god, men havde bare troede han var mindblowing fantastisk, når han er så hyped op og nærmest synonym med Lakers. Howard overgik ham for vildt i denne kamp i hvert fald, hvem ved, måske havde han bare en dårlig dag.




Praktikmæssigt går det også fremad. Jeg skal til samtale hos designeren Jasmin Shokrian på onsdag. Det var ikke primært fashion jeg havde i tankerne som min foretrukne branche mht. praktiksted, men synes nu det lyder meget godt, og tilbyder træning i markedsføring som jo præcis er det jeg er på udkig efter. Og så er hun også en ret anerkendt designer (blandt Michelle Obamas yndlings designere), så det er ikke ringe! Jeg ser det som en god mulighed at starte her, så må jeg tage den derfra. Nu mangler jeg bare at finde ud af hvordan og hvorledes mht. forlængelse/ændring af visum. Det er lidt stressende må jeg indrømme, når nu mit visum udløber om mindre end halvanden måned. Håber det overhovedet kan lade sig gøre.

Her er stadig mega varmt og dejligt, om dagen i hvert fald. Det er lidt køligere om natten. Hører i har frostgrader i DK.... Glatte veje var på forsiden af Ekstra Bladet i dag. Det savner jeg ikke meget af, klarer mig fint med L.A.s solrige vejr. - Og nej, jeg deler ikke! ;D

Vi tager til Las Vegas på fredag, det bliver rocker fedt. The Hangovers pt. 3! ;)
I'll keep you posted! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar